For os er jagt et valg, og et vilkår
Velkommen til vores andet blogindlæg. I dette blogindlæg deler vi minder fra en barndom, som var fyldt med jagt, og markant anderledes fra vores jævnaldrendes. I vores arbejde med Hunt & Hike møder vi mange børn, på festivaller og på vores FamilieCamps, hvis nysgerrighed er en stor glæde, fordi vi bliver mindet om, alt det jagt har givet os siden vi var helt små.
At være jæger har altid været vores eget valg, og jagten et vilkår. Fra en tidlig alder har vi skullet tage stilling til, hvor vores kød kom fra, da emballagen typisk var pels eller fjer i stedet for folie. Det var ikke usædvanligt at finde aftenens måltid i gården, for ofte hang et stykke råvildt på vildtkrogen, og ænderne lå allerede i håndvasken. For os er det at være jæger en del af vores vilkår, og vores identitet er opbygget omkring håndværket og blodet, der strømmer i vores årer.
Det er ingen hemmelighed, at vi gennem vores barndom har været to, der skiller sig ud, og vi gør det sandsynligvis stadig den dag i dag. Det er sjældent, at børn har et slagteri i forlængelse af bryggerset, foretrækker camouflage-tøj og tager fri den 16. maj.
Vi husker stadig den dag, hvor en veninde skulle overnatte for første gang. Det var en stor begivenhed for tre otteårige. Men da vi skulle til at lægge os og lyset blev slukket, begyndte Andrea at græde. Vi kunne ikke forstå hvorfor, indtil hun pegede op på Grizzlybjørnen, der stod over hende på bagbenene med munden åben på vid gab. Hun blev hentet samme aften, og vi kunne stadig ikke forstå hvorfor... En bjørn i stuen var lige så naturligt for os som en fladskærm på væggen. Som vi husker det, overnattede Andrea aldrig igen.
Det har altid været meget vigtigt for vores forældre ikke at påtvinge os deres passion, og valget skulle være helt og aldeles vores eget. Dog tror vi, de havde en lille idé om, i hvilken retning det ville gå, da smykkerne om vores hals ikke var af forgyldt sølv, men glasøjne, som konservatorer bruger, når de udstopper dyr.
Børn er umiddelbare og nysgerrige med en naturlig trang til at lære, og voksne bør tage ved lære af deres måde at møde og udforske verdenen på. I sommeren 2023 udfordrede vi en udendørs festival ved at trække tre råbukke med ind for offentligheden. Den første kommentar hørte vi allerede på parkeringspladsen. Et ægtepar stod der og så fuldstændig forundrede ud over at møde sådan en syn en ganske almindelig lørdag formiddag. Konen sagde til manden i en tone, hvor vi klart kunne høre det: ”Hvor er det bare makabert!”.
Vi blev kastet tilbage til stuen med bjørnen; hvordan kan noget, der er så naturligt for os, opfattes som så unaturligt for andre? I ren frustration valgte vi den dag ikke at skjule dyrene, men derimod bar dem gennem hele festivalen, midt imellem mennesker og boder.
Mennesker er sjove, for i bund og grund er vi bare endnu en dyreart. Vi er programmerede til at være nysgerrige, og vi danner flokke. Pludselig havde vi skabt en hel skare af både børn og voksne ved vores stand. Her fik de lov til at være med til at flå og partere et stykke råvildt, for derefter at følge det hen til grillen, hvor der efterfølgende var lækre smagsprøver. Børnene forvandlede sig til små miniudgaver af os, og de manglede egentlig bare det røde, uglede hår og det grønne tøj.
Der stak ben ud af deres pangfarvede skoletasker, da de gik derfra. Små lapper af skind og tænder blev puttet i lommerne, og et enkelt ribben skulle hjem og hænges op på børneværelset. Vores urinstinkt blev i den grad gravet frem hos mange af de besøgende på den blæsende lørdag i det indre København.
Jagt er naturligvis ikke et vilkår for alle, for vi er ikke længere afhængige af at fange dyr på savannen eller finde bær i skovbunden. I dag kan jagten være et valg, og det vil vi gøre tilgængeligt for alle, både børn og voksne.
Et valg, som kan udforskes både på vores FamilieCamp og JægerCamp. Vi sørger for de vilde omgivelser og kyndig vejledning, hvor valget blot er dit, om du vil vække urinstinktet til live.
Tusind tak fordi du tog dig tid til at læse med.
De bedste hilsner,
Rikke og Trine