Hunt & Hike

DÅVILDT I SVERIGE

  • Dåvildt

    Det er fantastisk at jage med Trine og Rikke! Udover at de er dygtige jægere og guider, så er de også utroligt godt selskab. Området er vildtrigt og naturen er skøn. Det kan nærmest ikke være bedre! - Mark

  • Dåvildt

    Rikke og Trine er nogle sindssygt dygtige guider, og værter. Der var stor fokus på netop min jagtoplevelse. – Jakob

  • Dåvildt

    Vi sidder her på vej hjem i bilen fuldstændig fyldt op på glæde og indtryk! Drengene sagde kort tid efter at vi var kørt “det føles som om at Rikke og Trine er blevet vores storesøstre.” Vi er så taknemmelige for alt det I har planlagt for os. – Thomas

Oplev dåvildtjagt hvor du bliver præsenteret for

alle jagtens processer 

Hunt & Hike giver dig mulighed for at udleve et vildt jagteventyr i de store svenske skove og lysninger. Du kan nedlægge både de karismatiske dåhjorte, då og kalv - samt mulighed for vildsvin og ræv. Med os som dine jagtguider og værter får du en unik chance for at være med i hele jagtprocessen. Dette indebærer kunsten at forlægge, partere og tilberede dit eget stykke vildt. Det er en spændende stillegående jagt med mulighed for anstand også.


Jagten
Jagten på dåvildt kan tilpasses efter jægerens præferencer, og detaljer aftales ved booking. Rejsen varer i alt 3 dage og inkluderer guidet jagt 1:1 og/eller jagt fra skydetårn.

Jagtperiode
Slut oktober til marts. Dåhjortenes brunstperiode strækker sig fra midten af oktober til slutningen af november. I denne periode kan man opleve de majestætiske dåhjorte grynte ved sølepladserne for at tiltrække dåerne. Det er en intens oplevelse at jage dem under brunsten, men lige så spændende kan det være at pürsche sig ind på en stor rudel på en åben mark. Dåvildtet i vores område er talrigt, og du vil med sikkerhed få dem at se, uanset om det er brunsttid eller ej. Foruden dåvildt er der også mulighed for at kombinere jagten med vildsvin og ræv, hvilket giver en alsidig og spændende jagtoplevelse.

Dåvildt

Vi tilbyder kvalitetsjagter på dåhjort, då og kalv med en meget høj succesrate i det idylliske Sverige. I vores område findes der en stor bestand af dåvildt, som faktisk er blevet en særdeles plage. Vores bestand er sund, og hvert år ser vi modne dåhjorte med meget karakteristiske udlæg. Det er en gammel stamme af hjorte, så vi ser typisk en god alder på disse, hvilket også betyder, at vi har mange sølepladser i området, som benyttes igen og igen. Dåvildtet opholder sig i det tætte buskads og de mørke dybe skove, og tidligt om morgenen og sent om aftenen bevæger de sig ud for at esse på de mange frodige enge.

Hunt & Hike, Trine og Rikke, har jaget utallige gange i Sverige. Derfor er det med stort engagement og passion, når vi byder dig velkommen til vores stykke land. Vi har jaget i flere verdensdele, men Sverige er vort andet hjem. Det ligger os ikke fjernt at guide, og være en del af andres jagthistorie. I 2021 blev vi begge uddannet som jagtguider hos en canadisk outfitter og har haft både amerikanske og canadiske jægere med på jagt efter både moose, mountain goat og sortbjørn.

Vores område ligger smukt mellem de to store svenske søer, Vänern og Vättern, med Mariestad som den nærmeste store by. Her finder du et varieret landskab, der spænder fra tætte nåleskove til store åbne marker, hvor dåvildtet stortrives. De idylliske røde svenske huse bryder landskabet her og der, og terrænet er en blanding af flade områder og enkelte højdedrag. Du kan både komme helt tæt på dåvildtet i de tætte skove og snige dig ind på en rudel på de frodige, åbne vidder

 

Campen består af charmerende bomuldstelte, der opsættes direkte på skovbunden og blender naturligt ind i omgivelserne. Her er toilettet enkelt og primitivt, uden vand, hvilket giver en autentisk oplevelse af at være tæt på naturen. I de kolde vintermåneder skaber vi varme og hygge ved at tænde op i ovnen i teltet. Aftenerne tilbringes omkring bålet, hvor vi nyder flammernes skær, deler historier om dagens jagteventyr og tilbereder måltider af det vildt, vi har nedlagt i området. Stemningen er intim og fællesskabet stærkt, hvilket gør hver jagttur til en uforglemmelig oplevelse.

Højdepunkter

  • Jagtguider, der er professionelle og erfarne i deres eget jagtområde

  • Jagt med helhedsoplevelsen for øje

  • Alt kød tilfalder jægeren

  • Som jæger er du med i hele den

    lærerige proces med at forlægge

  • Høj kvalitet af vildt i et

    jagtområde med høj succesrate

Rejsen dertil
Transporten til jagtområdet står jægeren selv for. Vi mødes ved en lille kiosk, som ligger cirka tyve minutter fra vores camp. Herfra guider vi jer resten af vejen til campen, hvor vi skal tilbringe de næste tre dage sammen. Rejsen fra København tager cirka fem timer, mens det fra Jylland kan betale sig at tage færgen til Göteborg, hvilket reducerer rejsetiden i Sverige til omkring to timer.

Når du ankommer til campen, begynder jagteventyret straks, afhængig af tidspunktet på dagen. Der er god tid til at lære hinanden at kende, når vi sammen kaster os ud i den svenske idyl. Vi byder dig velkommen til vores lille camp, hvor fællesskab og jagtoplevelser venter.

Aktiviteter

Ud over jagten på dåvildt er denne tur også en mulighed for at komme tættere på hinanden som gruppe og fordybe sig i jagthåndværket. Vi har hverken køleskab eller slagteri, så afhængig af din erfaring og interesse tilbyder vi workshops i, hvordan man håndterer kød i vildmarken. Du kan lære at skinne og forlægge på jorden uden at kødet går til spilde, samt hvordan man forbereder kød til skulder- eller fuldmontering.

I campen er der altid et bål, hvor vi skaber hygge og fællesskab. Her deler vi historier om jagtlivet og lærer af hinandens erfaringer. Det er en oplevelse, hvor både nybegyndere og erfarne jægere kan lære noget nyt og knytte stærkere bånd gennem jagtens udfordringer og glæder.

Inkluderet:

3 jagtdage (5 udgange med 1:1 føring eller skydetårn)

  • 1 hjort (fuldskuffel eller halvskuffel)

  • 1 kalv

  • Vildsvin og ræv gratis

  • Alt kød tilfalder jægeren

  • Fuld forplejning og unik camp

  • Diverse workshops i alle jagtens processer

  • Tre dages/døgns jagt på dåvildt med jagtguide

  • Drikkepenge til guider

Ikke inkluderet i prisen:

  • Transport til og fra Camp

  • Drikkevarer udover vand, te og kaffe

  • Evt. leje af riffel og ammunition

  • Konservatorarbejde og hjemtransport af trofæ (kan aftales)

Pris: 14.995 DKK

Periode: Oktober – marts

2024 udsolgt, 2025 få pladser tilbage. Kontakt os snarest for bookinger i 2026.

Jagten er for alle uanset alder og erfaring. Dog kræves tilmelding fra tre pax før jagtrejsen kan afholdes.

Tusind tak fordi du tog dig tid til at læse med. Vi håber, du har mod på et eventyr i Sverige.

De bedste hilsner,

Rikke og Trine

Modtag vores vilde nyhedsbrev!

Få besked om nye oplevelser, inspiration til jagt og meget mere direkte i din indbakke.

Modtag vores vilde nyhedsbrev!

Få besked om nye oplevelser, inspiration til jagt og meget mere direkte i din indbakke.